24.02.10
Kategoriseret under Alm brok, Samfundet af saharaspunk
Vi lever i et samfund, hvor der tilsyneladende er overskud til at samle mere end 130 milioner ind til mennesker som lever flere tusinde kilometer fra væk fra os.
- Jeg så i dag en kvinde gå og skralde. Hun var ikke specielt fattig at se på. En ældre kvinde i pænt, varmt tøj, men med en Netto-pose og sne på handskerne efter at rode i skraldespande efter tomme flasker til pant.
- Vi skal spare, jeg ved ikke hvor mange milioner i politiet til næste år. Politiet, som skal passe på os alle sammen! Det er dem som står for opklaring af forbrydelser, holder ‘banderne’ nede og sørger for at der ikke er alt for meget narkotika i de unge mennesker. Jeg så nyhederne, og der var en historie om en butiksindehaver, som havde tilbageholdt to tyve og ville have dem anholdt, men fik afvide i telefonen af den betjent hun fik fat i, at det jo ‘bare’ var butikstyveri og hun kunne få deres navn, adresse og CPR-nummer og så indgive en anmeldelse via internettet, fordi de virkelig ikke havde tid til at tage sig af det lige nu…. - Hvad sker der lige for det??
- Sygehusvæsenet skal spare penge - den sektor som står for vores fysiske helbred (og psykiske for den sags skyld) skal ‘effektiviseres’ - hvilket i korte træk betyder, at der skal spares penge, hvilket går ud over OS.. Patienterne, de mennesker som har brug for pleje og sammenlapninger og hvad man ellers bruger sygehusvæsenet til, fødsler, brækkede lemmer, livstruende sygdomme - alt det skal spares på, så alle kan få en mangelfuld (men ens) behandling..
Vi lever i et samfund, som symptombehandler frem for at tage fat om problemets rod og forebygge. Vi lever i et samfund, hvor regeringen er vilde med hurraord, som: ‘privatisering’, ‘mellemledere’ og ‘hurtige resultater’. De elsker, når det er muligt at lave undersøgelser og teste ting. - Det er bare ikke vejen frem! Det kan godt være vi har en stor offentlig sektor i det danske samfund, men så må vi tage systemet op til revidering. Er der virkelig brug for SÅ mange mellemledere frem for kontorpersonale? Hvad bliver vores skattepenge egentlig brugt til? Og hvordan kan det være, at vi skal betale så mange penge for ’så lidt’?
- Det var et sidespor - tilbage til de mange penge..
Hvordan kan et samfund som vores samle over 130.000.000 kr ind? Jeg synes det er et astronomisk stort tal, hvor jeg kunne finde mange andre formål med at bruge pengene i det danske samfund i stedet.
Jeg ved godt, at 130.000.000 kr ikke rækker langt inden for de kategorier, som er nævnt ovenfor, men jeg forstår stadig ikke, at vi, danskerne vælger at sende så mange penge afsted, når vi ikke engang kan passe på vores egne..
Mon ikke man skulle ‘feje for egen dør’ først en anden gang?
Permalink
21.02.10
Kategoriseret under Alm brok af saharaspunk
Jeg er træt for tiden!
Træt helt ind i den inderste del af sjælen.. - Jeg er fysisk udkørt efter en hård januar med eksamenslæsning fra morgen til aften, derefter en udmattene eksamensuge med 5 eksamener på 5 dage, kun 2 dages fri, hvor kæresten slog op om søndagen, før jeg startede på et nyt semester med nye fag og helt nye bøger.
Nu alene på 21. dag og fuldstændig udkørt ovenpå endnu en hård uge, med øvelser og forelæsninger fra 9-17 og derefter arbejde og et OL, som forstyrre ens nattesøvn..
Weekenden har ikke været meget bedre, med tidlig start lørdag hvor turen gik mod Fyn til fejring af fødselsdagsbarn på 50 om aftenen, feste det halve af natten og derefter tilbage til storbyen igen.
Jeg har brug for ferie! Brug for at få ladet op og brug for at få et overskud igen.. Et overskud til at huske hvad det nu er jeg skal, et overskud til at få læst det jeg skal, et overskud til at få de fysiske træthedstegn ned på et minimum, så jeg kan prøve at ligne et normalt menneske igen..
Permalink
10.10.09
Kategoriseret under Alm brok af saharaspunk
Jeg fik fjernet mine mandler midt i april i år, fordi jeg havde en byld bag den ene. Det i sig selv er jo fint og normalt nok, men det skete efter jeg var tilset af 4 læger på 3 dage, hvor de 3 mente jeg havde halsbetændelse og sendte mig hjem igen. Den sidste var en øre-, næse- halslæge, som med det samme kunne sige, at jeg havde en byld i halsen og jeg blev indlagt med det samme og opereret samme dag.
Nu, her i oktober, er mine mandler så vokset tilbage og jeg har været gennem endnu en tur i det danske sundhedssystem. Første læge diagnoserede sig frem til halsbetændelse, læge nr 2 mente det var mononukleose, læge nr 3 tilbage på halsbetændelse og læge 4, 5 og 6 var alle enige om at det var lidt suspekt, at mine mandler var vokset tilbage, men ellers mente læge 5 og 6 at det var mononukleose også kendt som kyssesyge.
Det tog også kun fra søndag til fredag at diagnosticere mig denne gang. Jamen hvad er der dog galt? Hvordan kan det være, at det skal være så svært at fortælle syge mennesker hvad de fejler, bare fordi det sidder i halsen? Jeg har fået stukket, jeg ved ikke hvor mange vatpinde ned i halsen med kommentaren om at “ja, det var grimt…” fordi jeg endnu ikke har lært at undertrykke min kvælningsfornemmelse, når nogle putter ting i halsen på mig og roder rundt!!
Nej, jeg HADER at være syg, og jeg bliver det altid på de dummeste tidspunkter! Lige nu er der 2 uger til eksamen, og sidst var det midt i eksamen jeg blev syg! Det er mega unfair og det er ikke fordi jeg render rundt og deler mundvand med alle og enhver, nej, jeg har bare en sart hals… Og boomerangmandler..?
Permalink
27.08.09
Kategoriseret under Ryste pose af saharaspunk
Så sidder jeg her igen..
Det er efterhånden et stykke tid siden jeg sidst har skrevet herinde, men det har jo været sommer, og jeg har været hjemme ved tv’et på Fyn, så det har været dejligt.
Nu er jeg så tilbage i storbyen - i nyistandsat lækker lejlighed, så kan ikke klage over boligforholdene denne gang, kun det at jeg har for lidt (spændende) at give mig til.
Jeg sidder midt i det moderne menneskes dilemma, jeg har så mange valgmuligheder, hvad skal jeg dog vælge..
Mine valg består mellem:
- at tage opvasken for de sidste mange dage
- at få ryddet de sidste flyttekasser væk og få sat ting i orden
- at smutte ud af lejligheden og ud i solen
- at blive bag computeren og håbe noget spændende dukker op til mig, så jeg bliver fri for at bevæge mig
Det er ikke nemme beslutninger, men regner med jeg holder mig til den sidste variant. I hvert fald i et par timer endnu..
Ønsker folket en god dag!
Permalink
01.07.09
Kategoriseret under Ryste pose af saharaspunk
Så kom sommeren også til lille Danmark..
Hvorfor er det at der ikke længere er noget i landet, som kan nøjes med at være middelmådigt?
Foråret byder på ekstreme varmegrader, efterfulgt af efterårsstorme i maj.. Så kommer sommeren i juni/juli/august efterfulgt af efterårsmonsun som vanen tro byder på oversvømmede kældre og en infrastruktur som lammes (i hvert fald for et par timer).
Alt dette efterfølges af den middelmådige vinter, som som regel står på lidt støvregn og hvis vi er heldige, så kommer der sne i februar..
Er det bare mig, eller er vejret og de årstider vi er vant til blevet rystet godt rundt i posen?
Kan det skyldes den globaleopvarmning, eller er det fordi vores planet hælder ½ grad til den forkerte side?
Permalink
23.06.09
Kategoriseret under Alm brok af saharaspunk
Ikke en politisk overbevisning! - Overhovedet ikke..
Det er blot, at den modsatte farve af grøn på “farvehjulet” er rød.. - Så dermed må miljøsvin jo være røde……..
Nu hvor det er blevet varmt og ferietiden nærmer sig, er der mange mennesker som kører på landevejene rundt omkring i det ganske land. Folk tager gerne proviant med på disse længere køreture. Provianten består gerne af mad og drikkelse (ved ikke om der er nogle, som lever af andet) og skraldet efter dette, bliver ofte smidt ud af vinduerne i bilen, da det så forsvinder!
Jeg vil gerne lave et lille opråb til folk. Lad være med at kaste aluminiumsdåser ud på markerne!!
Både fordi der:
1. er pant på (en hel krone til DIG) og
2. fordi aluminium er et ikke-magnetisk-metal, som, når det bliver kværnet, splintres i små skarpe splinter!!
Afgrøderne på markerne rundt omkring bliver gerne brugt til at føde (malke)kvæg, og hvis der ryger en dåse ned i deres foder, bliver de langsomt skåret op indefra.. Det er umuligt at fjerne splinterne fra de stakkels køer(da de er ikke-magnetiske), så de får infektioner og dør en langsom og smertefuld død!
Så folkens, næste gang i skal på langtur(korttur, what ever i bil):
- Hold aluminiumsemballage OG andet affald inde i bilen (også ispinde, da de heller ikke opløses af sig selv i natruen!), og smid det ud i den næste skraldespand på en rasteplads eller ved destinations endepunkt!
Venligst
Saharaspunk
Permalink
14.06.09
Kategoriseret under Samfundet af saharaspunk
Jeg hørte “Musikquizzen” på P3 i dag, og det slog mig - hvor lever vi dog i et overflodssamfund!
Vi har en quiz i radioen som går ud på at mennesker ringer ind og svarer på nogle spørgsmål og får cd’er for det. Og den er idiotsikker, for uanset hvad, så får man mindst én cd.
Dét i sig selv er fint nok, og jeg kan godt lide Kenneth K og synes han er en fantastisk tålmodig og humoristisk radiovært, det er lytterne som ringer ind jeg ikke rigtig kan tage.
De fleste er søde nok og siger tak for cd’erne som de får når de gætter rigtig på åbenlyse spørgsmål selv jeg (som ikke er super musiskinteresseret) kan svare på. Men de bliver skuffede når de får en cd de ikke synes er lige dem og uanset hvad stakkels Kenneth gør, så var det bare slet slet ikke nok for et kærestepar i dag. Uanset hvilken genre de fik tilbudt var det “nå…. jamen, den kan vi jo forære væk…” eller “Ahhh…… det er vist ikke lige os….” - lidt uderforstået “har du ikke noget bedre?”..
Hvad er det for et overflodssamfund vi lever i? Vi forære cd’er væk i radioen til tosser som står på motorvejen for at være med.. Hvem står på motorvejen for at ringe til radioen? Jeg håber virkelig det var på en rasteplads, men jeg tror det desværre ikke, for ville man så ikke sige ‘rasteplads’ frem for ‘motorvej’?
Men tilbage til overfloden.. Vi lever i et land hvor vi deler ud af alt til højre og venstre - selvom det er krisetider - mens der er en masse andre mennesker som lever i hungersnød og krig! Vi lever i en verden hvor forskellen mellem rig og fattig bliver større og større og fordelingen af forskellige livsnødvendige ting er virkelig skævt fordelt! Hvor mange har ikke smidt uåbnet mad ud af køleskabet, fordi man glemte man havde det og det dermed overskred sidste slagsdato? Og det er jo ikke kun sket én gang, det sker uafbrudt! Vi fodre vores slagtesvin med daggammelt wienerbrød mens børn i afrika og asien sulter og lever på gaden…
Jeg er glad for, jeg blev importeret, så det ikke blev min skæbne at leve et liv værre end de danske produktionsdyr..
Permalink
07.06.09
Kategoriseret under Hygge af saharaspunk
Det har været en (dejlig) lang weekend.. Jeg tog til Aalborg torsdag eftermiddag - ca. 5½ time i toget.. Men det var hyggeligt da jeg kom frem og alle timerne værd!
Jeg var i rigtig hyggeligt selvskab fra jeg stod af toget til jeg satte mig på det igen lørdag morgen kl. 7.59.
Lørdag var jeg i København igen omkring kl. 12.30 hvor jeg nåede at være hjemme 10 minutter før jeg skulle ud af døren igen og videre til en anden aftale hvor jeg kom hjem i nat kl. 2.30.
Stod op ved en 1o-tiden i dag, så er ved at være en anelse træt nu, men har været henne og stemme og har fået printet ud til i morgen. Nu skal jeg bare have ryddet op og læst til eksamen..
Så alt i alt har det været en lang, men god weekend.
Permalink
02.06.09
Kategoriseret under Købebarn af saharaspunk
Jah, nu sidder jeg her og laver overspringshandlinger igen.. Jeg er virkelig dårlig til at få læst - men det er mit problem..
Jeg har jo også lidt på hjertet, og ja, det er mere brok (og måske en øjenåbner.. hvem ved?), men man er vel “rigtig” dansker - og rigtige danskere har altid noget at brokke sig over.
Hvordan kan det være vi er kommet ind i en tid, hvor folk mener de har RET til alting? De har RET til at få penge af staten, de har RET til at køre i bil, selvom de kun sidder en person i hver bil, men alligevel skal samme vej? Folk har RET til at få hjælp af systemet, men gider ikke betale til det. Vi er virkelig kommet til at bruge det velfærdssystem som er bygget op som en sovepude. Folk kræver og mener de har RET til at få alting, men de vil intet give og slet ikke til dem som har brug for det?
Jeg er ikke bedre selv, nej, jeg giver aldrig penge til folk på gaden! Aldrig i livet, jeg er på SU og har selv brug for de penge jeg selv har været med til at betale til andre fra dengang hvor jeg selv var skatteyder. Og betaler da også SKAT af min SU, så nej, SU er MINE penge! - Et lille sidespring, for det jeg vil frem til, er nemlig folks mærkelig tvangstanke, at de har RET til at få børn!
Nej, søde venner. Det er ikke en menneskeret at få et barn, det er en gave som ikke alle fortjener. Jeg er selv købebarn, ja, købt og betalt for 22 år siden, uden statsstøtte. 
Og ja, jeg synes virkelig det er mærkeligt at flere og flere får fertilitetsbehandlinger på statens regning. Det vil sige, at du og jeg betaler for at andre kan få børn fordi det er deres RET! .. For 100 år siden, da der ikke fandtes fertilitetsbehandlinger, var der ca. 10% af kvinderne som ikke fik børn, for det kunne de ikke og sådan var dét. Dengang var der ingen som havde RET til at få børn, det var noget man fik eller ikke fik og der var ikke noget at gøre ved det..
Prøv at forestil dig en verden, hvor det kostede kr. 100.000,- hver gang man blev gravid. Om man så fik barnet eller ej. (100.000,- fordi det var det jeg kostede..) Ville man så ikke lige overveje om man ville have et barn en ekstra gang? Og ville der måske ikke ske et fald i unge mødre? Folk ville (forhåbentlig) beskytte sig bedre, og man fik ikke et barn før man var 100% sikker på man havde økonomien i orden til det og var klar til at bygge rede.
I det at folk ville beskytte sig bedre ville antallet af kønssygdomme måske falde og HIV og AIDS, klamydia og alle de andre ville måske være muligt at få under kontrol?
De unge er jo ikke “bange” i dag. De er vokset op med at mor og far nok skal komme og rede dem, uanset hvad de gør.. Jeg forarges hver gang jeg læser om, at fyre køber fortrydelsespiller, som de stikker i hånden på et one-night-stand når de bliver sendt ud af døren - hvordan kan de lege med deres eget liv på den måde? Piller beskytter jo ikke mod alle de andre ubehagelige ting som man faktisk kan dø af!
Men man lever jo i en lille bobbel af tryghed, fordi mor og far kommer og reder mig hvis det går galt.. *suk*
Et lille syrligt opstød som forhåbentlig kan få bare én til at tænke lidt..
Permalink
01.06.09
Kategoriseret under ros af saharaspunk
Så fik jeg endelig taget mig sammen til at lade computeren stå og få læst til eksamen. Jeg har fået en helt ny forståelse for glycolysen og citronsyrecyklus.. Jaah.. jeg fortjener et lille skulderklap! Jeg har endda også fået forberedt mig lidt på morgendagens dissektion ved at sidde med Schaller og oversætte engelsk til latin (hvilket forresten er en latterlig mangel i dissektionsbogen, når ALLE sidder og gør det!)
Så burde jeg også bare lave lidt biostatistikeksamensopgaver også, men mon ikke jeg har været flittig nok for i dag? (pudser glorien.. mens jeg godt ved jeg har dovnet den alt for meget og faldt i da jeg åbnede computeren..)
Biostatistik må vente til i morgen…..
Permalink
« Previous entries Project-Id-Version: WordPress 2.7 da_DK.ISO8859-1
Report-Msgid-Bugs-To:
POT-Creation-Date: 2009-02-09 18:56+0100
PO-Revision-Date:
Last-Translator: Søren Andersen
Language-Team: Graviditet og barn
MIME-Version: 1.0
Content-Type: text/plain; charset=UTF-8
Content-Transfer-Encoding: 8bit
X-Poedit-Language: Danish
X-Poedit-Country: DENMARK
X-Poedit-SourceCharset: utf-8
X-Poedit-KeywordsList: __;_e
X-Poedit-Basepath: .
X-Poedit-Bookmarks: -1,-1,-1,-1,-1,-1,-1,430,-1,133
X-Poedit-SearchPath-0: C:\php\wordpress-mu
Project-Id-Version: WordPress 2.7 da_DK.ISO8859-1
Report-Msgid-Bugs-To:
POT-Creation-Date: 2009-02-09 18:56+0100
PO-Revision-Date:
Last-Translator: Søren Andersen
Language-Team: Graviditet og barn
MIME-Version: 1.0
Content-Type: text/plain; charset=UTF-8
Content-Transfer-Encoding: 8bit
X-Poedit-Language: Danish
X-Poedit-Country: DENMARK
X-Poedit-SourceCharset: utf-8
X-Poedit-KeywordsList: __;_e
X-Poedit-Basepath: .
X-Poedit-Bookmarks: -1,-1,-1,-1,-1,-1,-1,430,-1,133
X-Poedit-SearchPath-0: C:\php\wordpress-mu